Afkalkning af drikkevandet bliver ikke en central løsning

Emnet afkalkning blev endnu engang drøftet på den ekstraordinære generalforsamling. Følgende blev taget til efterretning:

1. Det er ikke teknisk muligt eller økonomisk rentabelt at installere centrale afkalkningsanlæg på de to vandværker
2. Vandet har en hårhed på omkring 14-15 °dH – mellemhårdt vand. Man skal over ≈ 20 °dH før vandet er hårdt, så det er et mindre problem vi har i Vipperød.
3. Hvis man ønsker selv at afkalke vandet, kan man installere sit eget afkalkningsanlæg. Et sådant anlæg er set i Bauhaus til 11.000 kr. (april 2023). Hertil kommer montering
4. Nogle vælger at installere en såkaldt kalkknuser, der er set til 4.500 kr (marts 2023). Det er enhed, der tilfører energi til vandet på en måde, der bringer vandets brintatomer op på til et højere energiniveau, således at kalken skulle udfældes som letopløselige aragonit-krystaller og ikke de mere tungtopløselige calcit-krystaller. Effekten skulle holde i ca. 1 time, men der er ikke enighed blandt fagfolk om virkningsgraden af anlægget. Bestyrelsen er på det skeptiske hold.
5. Det står brugerne frit for at installere en af de to enheder på den private matrikel, altså efter vandmåleren, men driften af sådanne anlæg er foreningen uvedkommende.
Hermed betragter bestyrelsen emnet som uddebateret. Det har været behandlet på begge generalforsamlinger i 2023.

Udgivet

i

af

Tags: