Vipperød Vandværker

www.vippvand.dk

VippVand på Facebook

Akuttelefon v./Driftsleder Henrik Bohn 22807560

  • Nyt informationsmateriale
    Der er lagt nyt informationsmateriale på hjemmesiden Først en velkomstfolder til nye andelshavere i Vippvand. Kasseren får mange henvendelser om hvordan man forstår vandregningen, og om hvordan en refusionsopgørelse udregnes. Derfor en forklaring på vandregningen, og en forklaring på en refusionsopgørelse ud fra den samme vandregning. Velkommen til Vipperød Vandværker Forstå din årsopgørelse og regning fra Vipperød Vandværker Refusionsopgørelse
  • Sammenligning med andre vandværker
    Danske Vandværker har ud fra indberetninger fra vandværkerne for 2023 lavet en sammenligning hvor vi kan se, hvordan vi ligger i forhold til sammenlignelige vandværker mht. energiforbrug og vandspild (forskellen mellem udpumpet og leveret vand). Vi ligger igen lavere på energiforbruget, men højere på vandspildet. Med en kommende øget monitorering af vandmålerne, forventer vi at finde årsagen til det relative højere vandspild. Indberetning 2024 — Danske Vandværker
  • Forsinket opkrævning
    Hej På grund af forsinkelse med takstbladet når opkrævningerne ikke at blive udsendt til april, men først til maj. Med venlig hilsen Bestyrelsen
  • Referat af generalforsamling
    Hej Den ordinære generalforsamling blev afholdt den 13/3, og referatet ligger nu klar på hjemmesiden. https://www.vippvand.dk/generalforsamling-2024/
  • Ordinær Generalforsamling
  • Frostsikring af vandmålere

    Alle har mærket frostvejret denne vinter, og det har et antal ubeskyttede vandmålere også. De er blevet ødelagt af frosten, med vandspild og ukorrekte målinger til følge.

    Alle indendørs vandmålere vil normalt være beskyttet mod frosten, men står huset uopvarmet, så kan vandrør og vandmåler frostsprænges. Det har vi set et enkelt tilfælde af.

    Udendørs vandmålere skal være i frostfri dybde med et isolerende låg. Der er flere tilfælde ved nybyggede huse, hvor målerbrønd og dermed vandmåler er over terræn, og dermed ikke er sikret mod frosten. Det skyldes enten ukorrekt udført arbejde ved anlæggelse, eller at der efter anlæggelsen er ændret i terrænet, så målerbrønden er blotlagt. Dette skal bringes i orden straks, og ansvaret for dette hviler på grundejer.

    Vipperød Vandværker ligger i forvejen højt med vandspild i forhold til sammenlignelige vandværker, og det koster os alle penge, så lad os bringe vandspildet omkring vandmålerne i orden.

    Det er klart, at en målerbrønd som rager op over terræn, eller ikke har et isoleret låg på, ikke giver den nødvendige beskyttelse mod frosten.
  • Sammenligning med andre vandværker
    Danske Vandværker har ud fra indberetninger fra vandværkerne lavet en sammenligning, hvor vi kan se, hvordan vi ligger i forhold til sammenlignelige vandværker mht. energiforbrug og vandspild (forskellen mellem udpumpet og leveret vand). Vi ligger lavere på energiforbruget, men højere på vandspildet. Der er lige nu ingen forklaring på det højere vandspild, men det vil ændre sig med en øget monitorering af vandmålerne. Indberetning 2022 — Danske Vandværker
  • Spar på vandet
    I den forgangne uge, specielt mandag, har der været et usædvanligt højt vandforbrug i dagtimerne, som for nogle modtagere har resulteret i lavt vandtryk. Nogle kommuner har allerede indført vandingsforbud, og Vipperød Vandværker vil i første omgang henstille til at man afholder sig fra at vande have mellem kl. 0600 og 2200, så der er vand til alle. Man bør især overveje om det virkelig er nødvendigt at vande græsplænen. Græsplæne eksperterne fra DM-Greenkeeping anbefaler at man ikke vander sin græsplæne. Selv om den er gul, skal den nok blive grøn igen når regnen kommer.

    Citat:    Generelt over landet er tørken nu så omfattende at selv vandværkerne fraråder at vande, og det giver god mening, for det kræver en del vand, faktisk omkring 20 liter pr. m2 græsplæne pr. uge, som det er lige nu!

    Er din græsplæne derfor på 300m2 vil du skulle bruge ca. 6000 liter vand om ugen. Så inden du vander en lille smule er det værd at overveje økonomien i det.

  • Opgradering af vandværkerne
    Arbejde med at levetidsforlænge de to vandværker er igang. I marts måned startede arbejdet med at udskifte el-tavler og IT-styringssystemet på Sandbakkevejens Vandværk. Vandværket var lukket i nogle dage, og vi havde kun Nybyvej vandværket til at forsyne os. Efter en indkøringsperiode på Sandbakkevej, er det modsatte så udført. Nybyvej vandværket har fået nye el-tavler og et IT-styringssystem, mens Sandbakkevej forsynede os med vand. Nu starter arbejdet med at indkøre det nye anlæg, samt etablere en koordineret drift de to vandværker imellem.
    Opgraderingen er annonceret i punkt 3.2. på den vedtagede 2023-investeringsplan.

    Nye el-tavler og IT-styringssystem på Nybyvej

    Nye el-tavler på Sandbakkevej
  • Vandværks regulativ

    Kommunalbestyrelsen har den 24. maj 2023 godkendt det nye regulativ, som Vandrådet har indstillet. Du finder det under Foreningen/Vedtægter.

  • Afkalkning af drikkevandet bliver ikke en central løsning
    Emnet afkalkning blev endnu engang drøftet på den ekstraordinære generalforsamling. Følgende blev taget til efterretning:
    1. Det er ikke teknisk muligt eller økonomisk rentabelt at installere centrale afkalkningsanlæg på de to vandværker
    2. Vandet har en hårhed på omkring 14-15 °dH – mellemhårdt vand. Man skal over ≈ 20 °dH før vandet er hårdt, så det er et mindre problem vi har i Vipperød.
    3. Hvis man ønsker selv at afkalke vandet, kan man installere sit eget afkalkningsanlæg. Et sådant anlæg er set i Bauhaus til 11.000 kr. (april 2023). Hertil kommer montering
    4. Nogle vælger at installere en såkaldt kalkknuser, der er set til 4.500 kr (marts 2023). Det er enhed, der tilfører energi til vandet på en måde, der bringer vandets brintatomer op på til et højere energiniveau, således at kalken skulle udfældes som letopløselige aragonit-krystaller og ikke de mere tungtopløselige calcit-krystaller. Effekten skulle holde i ca. 1 time, men der er ikke enighed blandt fagfolk om virkningsgraden af anlægget. Bestyrelsen er på det skeptiske hold.
    5. Det står brugerne frit for at installere en af de to enheder på den private matrikel, altså efter vandmåleren, men driften af sådanne anlæg er foreningen uvedkommende.
    Hermed betragter bestyrelsen emnet som uddebateret. Det har været behandlet på begge generalforsamlinger i 2023.
  • Tilmeld email-service
    I henhold til de nye vedtægter bliver generalforsamlingen ikke længere annonceret andre steder end på hjemmesiden. Det er derfor en god idé at tilmelde sig email-service, så indkaldelse til Generalforsamlinger mm. kommer på en email. I § 7 står: “Indkaldelse til generalforsamlinger, såvel ordinære som ekstraordinære, sker med mindst 14 dages varsel ved annoncering på VippVands hjemmeside med angivelse af dagsorden.” Hvis du er tilmeldt email-service får du også besked om eventuelle driftsforstyrrelser og nyheder.
  • Referat af generalforsamling
    Referatet af generalforsamlingen 2023 er nu lagt på hjemmesiden. Generalforsamling 2023
  • Kimtal
    Ved en prøvetagning af drikkevandet fra Nyby-vandværket viste det sig, at kimtallet var forhøjet. Det er ikke coliforme bakterier, så der er ikke umiddelbart grund til bekymring; men vi har gennemgået anlægget og fundet, at kilden til forureningen kom fra den gamle kompressor, som skal belufte råvandet, der kommer ind fra boringerne. Opdatering: Der er den 1. marts installeret en ny kompressor, som har løst problemet.
    Vi har derfor renset kompressoren og har fået udtaget nye vandprøver. De viser at råvandet er rent, og at vandet fra efterfilteret også er rent, men at der er lidt forurening tilbage i rentvandstanken, Kimtallet herfra er dog kun lidt over grænseværdien (270 /ml mod grænseværdien på 200 /ml) og kimtallet er faldende fra de først målte 440 /ml. Det er ikke umiddelbart bekymrende ift. at drikke vandet, men det er ikke ok. Derfor har vi bestilt en ny kompressor, som vil blive installeret snarest muligt. Den nye kompressor er af en type, som ikke laver kondensvand, der kan forurene det rensede vand. I mellemtiden passer vores driftsleder, Henrik Bohn ekstra på med at tilse og rense kompressoren.  Der er som sagt ikke tale om farlige bakterier fra kloakvand eller lignende, da coliformtallet er meget meget lavt. Så indtil videre skal i som forbrugere ikke tage yderligere forholdsregler. Vi vil informere jer så snart den nye kompressor er oppe at køre.
    Vandværket på Sandbakkevej blev testet samme dag, og der var kimtallet helt OK.
    Har I sprøgsmål, er I velkommen til at skrive til formanden på mail: formand@vippvand.dk. Analyserapporterne er lagt op på hjemmesiden under Vandkvalitet.
  • Forslag til nye vedtægter
    VippVands vedtægter er det sæt regler, som sammen med lovgivningen regulerer forholdet mellem andelshaveren og foreningen og andelshaverne indbyrdes. De nuværende vedtægter er fra 2009 og indeholder nogle bestemmelser, der ikke er helt nutidige, fx kravet om at skulle annoncere i By og Land eller forslaget om, at Generalforsamlingen skal godkende Takstbladet. Taksbladet skal ifølge lovgivningen godkendes af Holbæk Kommune. Og sådan er der flere formuleringer, der gør dem utidssvarende.
    Derfor påbegyndte bestyrelsen i efteråret at arbejde på at opdatere foreningens vedtægter med udgangspunkt i Danske Vandværkers forslag til standardvedtægter. Det forslag, som Bestyrtelsen kommer med til generalforsamlingen har været til høring hos såvel Holbæk Kommune som hos Danske Vandværkers jurist, Robert Jensen. Kommunen har ingen bemærkninger, da den alene skal godkende Takstbladet på basis af budgettet for 2023 og investeringsplanen, som vi arbejder på at opdatere. Danske Vandværker har godkendt formuleringerne i det uploadede forslag.
    Vi sender derfor forslaget i høring frem til 1. marts 2023, og Bestyrelsen vil på baggrund af de indkomne bemærkninger fremkomme med et endeligt udkast, som skal vedtages på generalforsamlingen med 2/3 flertal. Derefter skal de vedtages på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling med 2/3 flertal for endelig at træde i kraft. Vi har præliminært afsat 2. maj 2023 kl. 19, som dato for den ekstraordinære generalforsamling.
    Eventuelle bemærkninger til forslaget om nye vedtægter kan fremsendes til formanden på Formand@VippVand.dk.
  • PFAS
    En artikel den 3/2 2023 på TV2 nyhederne omtaler mistanken om PFAS på et stort antal lokaliteter i Danmark. Alle analysesvar på vandprøver fra vores vandværk findes i Info om vandkvalitet, og der er ikke fundet målbar PFAS i vores vand.
  • Vandkvalitet
    Den seneste kontrol af vores vandkvalitet er foretaget den 15/12 på Nybyvej 15, og den viser endnu engang den fine kvalitet vi har på vores vand. Se resultatet i Info om vandkvalitet/analyserapporter.
  • Ny webmaster
    Efter en rokade i bestyrelsen, er Niels Olesen nu 1.suppleant, og ny webmaster er Lars Karlsen.
  • Billeder fra udbedring af ledningsbrud 14 juli 2022
  • Målerbrønde i nybyggerier.
    Vipperød Vandværker har haft nogle henvendelser fra nye andelshavere i nybyggerier, der går på, at målerbrønden ikke er placeret hensigtsmæssigt på grunden og at den i nogle tilfælde stikker op over terrænet. Uanset hvem der har bekostet installeringen, er alle installationer fra stikledningens forlængelse husejers installation og ansvar. Vipperød Vandværker har en klar interesse i, at installationerne er frostsikret behørigt, og derfor kan man ikke uden videre afkorte “kraven”. Under opvarmede bygninger er frostfri dybde normalt 0,9 m under terræn. Under fritstående fundamenter er frostfri dybde normalt 1,2 m under terræn. Hvis husejer mener, at dem man har købt grunden af og/eller dem, der har bygget huset har lavet fejl, må man tage afklaringen med dem. Grundejerforeningen kan måske hjælpe med at koordinere problemløsningen. Man kan evt. søge retshjælp via ens husejerforsikring, hvis dette er inkluderet, men det er ikke noget Vipperød Vandværker er involveret i. Men installationen skal være i orden inden vinteren, så vi undgår frostsprængninger, og det påhviler som sagt husejer at sikre sig dette.
  • Holbæk Kommune har godkendt Takstbladet for 2022
    Kommunen anerkender således principperne bag takstbladet. Kommunen har dog en bemærkning til forsyningsledningsbidraget, som i takstbladet er opgjort som en takst pr. løbende meter. Holbæk Kommune kan ikke godkende et bidrag pr. løbende meter, da kommunen således ikke kender den endelige pris for forbrugerne, og dermed ikke kan afgøre om prisen er i overensstemmelse med bl.a. lighedsprincippet (ens pris for ensartet vandforbrug og ejendomstype). De 1812 kr./m som er anført på takstbladet skal derfor tages som en indikation af prisniveauet, mens det egentlige forsyningsledningsbidrag vil bero på et konkret tilbud for anlæg af forsyningsledning i området, og denne takst skal så godkendes af Holbæk Kommune. Til orientering kan en sådan godkendelse godt tage et par måneder, afhængig af kompleksiteten. For projekter vedrørende tilslutning af enkelte ejendomme tager det typisk noget kortere tid, mens det for større udstykningsprojekter tager længere tid. Så tag kontakt til VippVand i god tid, så bygge-projekter ikke bliver forsinket af den grund. På basis af den investeringsplan, der blev godkendt på Generalforsamlingen her i 2022, vurderer Holbæk Kommune, at vandværket overholder ”hvile-i-sig-selv”-princippet.
  • Information 06 juni 2022
    Bestyrelsen har haft et møde med Danske Vandværker, hvorefter det står klart, at der beklageligvis er begået fodfejl fra Bestyrelsen af VippVand AMBA ifm. Bærhave-kvarteret og også omkring Vipperød Bakker:
    1.   Kommunen skal godkende alle beløb omkring forsyningsbidrag, der ikke direkte står i takstbladet. 2.   Man kan ikke blande hovedanlægsbidrag (indskuddet for at komme med i VippVand AMBA) sammen med distributionsbidrag (forsyningsbidrag: etablering af nye hovedledninger). I regnskabet 2021 står noten: “Vandværkets bestyrelse har fået rådgivning fra Danske Vandværker og har meddelt bygherrer, at vandværkets bestyrelse fortsat ser det opkrævede, som det mest fordelagtige for bygherren versus opkrævning efter takstbladet.” Forløbet har altså ikke efter Bestyrelsens mening medført ekstra udgifter for Bygherre, således at der skulle blive tale om erstatning. Fremadrettet vil bestyrelsen af VippVand altid bede om en formel godkendelse fra kommunen, før VippVand vil påbegynde etablering af en forsyningsledning. I større sager kan det aftales, at bygherre står for entreprisen efter forudgående godkendelse fra VippVand og efterfølgende accept af det udførte arbejde. Bygherre skal i den forbindelse være opmærksom på, at anmodning om nye forsyningsledninger skal fremsendes i så god tid, at Holbæk Kommune kan nå at sagsbehandle anmodningen, så byggeprocessen ikke forsinkes. Vippvand vil i disse sager fremadrettet opkræve et sagsbehandlingsbidrag på 400 kr/time + moms. Det kan normalt gøres ved mindre sager for ca. 3000 kr. Med venlig hilsen Bestyrelsen
  • Undgå risikoen for Legionella

    I dag er medierne fyldt med historier om, at rekordmange dør af Legionellabakterier, som kan føres tilbage til varmtvandsinstallationer. Det er vigtigt at skelne mellem koldt vand og varmt vand.

    Der er ingen sundhedsrisiko forbundet med at drikke koldt vand fra hanen, når blot man efterlever en enkelt rutine. Lad altid koldtvandshanen løbe et par minutter, når du ikke har brugt vand i en weekend eller længere periode.
    Du kan selv være med til at nedsætte væksten af Legionellabakterien ved at være opmærksom på nogle enkle ting.
    Se yderligere her i denne fil Undgå risikoen for Legionella.
      Opdateret 2021.09.19/Bestyrelsen